Nyheder » TIK Pokalen 2017
TIK Pokalen 2017
Lørdag den 11. februar blev TIK Pokalen holdt i Taastrup Idræts Center med deltagelse af mere 60 individuelle gymnaster og 11 grupper/demigrupper.

Fra tidlig morgen til sen aften var der aktivitet i Hal C smiley Greve Gymnastik og Trampolin deltog for første gang med gymnaster i stort set alle individuelle rækker. Dejligt med en ny RSG klub og en fin debut.
 
Først på gulvet var grupper/demigrupper, minier og rekrutter. Pokalmester i minirækken blev Sarah Rosendal fra Ølstykke Gf, Victoria Andersen fra Greve Gymnastik og Trampolin tog sølv og Anelija Shahanian fra TIK bronze. I rekrutrækken blev Alma Sofie Pedersen pokalmester, Vega Birkemose fra GF Øbro tog sølv og Laura Vig også fra Gf Øbro bronze.
 
Efter pausen havde pre-juniors, juniorerne og seniorerne gulvet. Hos pre-juniors blev pokalmester Freya Thorn Ottzen fra Gf Øbro, Josephine Biltoft fra Hjerting If tog sølv og Helene Vibe også fra Hjerting If bronze. Hos juniorerne blev pokalmester Josefie Elgaard fra Hjerting If, Emilie Elgaard også fra Hjerting If tog sølv og Joline Steinhoff fra TIK bronze. I senior 2. division blev pokalmester Laura Bang Andreasen fra Gf Øbro og Cecilie Cramon fra Hjerting If og Luna Witzel-Jensen fra TIK delte sølvet. I senior 1. division blev pokalmester Nicoline Sachmann fra TIK, Jessica Kølle Olsen også fra TIK tog sølv og Emma Erangey også fra TIK bronze.
 
I minirækken var det flot, at debutanterne Victoria fra Greve Gymnastik og Trampolin og Anelija fra TIK tog henholdsvis sølv og bronze. I juniorrækken fik Joline fra TIK velfortjent prisen for flotteste pivouette for sin utrolig flotte pivouette i sin kølleserie. I senior 2. division tog debutanten Cecilie fra Hjerting If sølv sammen med Luna fra TIK. TIK Pokalen bød også på comeback i de individuelle rækker til Laura Bang, Stephanie og Martha alle fra Øbro. RG Friends glæder sig til de kommende regionsmesterskaber og ikke mindst Danmarksmesterskabet, hvor det bliver spændende at se, hvor meget gymnasterne har udviklet sig.
 
RG Friends støttede igen TIK Pokalen med gaver og præmier til gymnasterne, bander omkring konkurrencegulvet, besøg af RG-Shopen og videooptagelse af gymnasternesmiley
 
RG Friends vil gerne takke vores sponsorer Datasign A/S, Viking A/S, Brugsen i Skovlunde, The Body Shop, Sømods Bolcher og Flying Tiger for gaver, præmier og særlige priser til gymnasterne. Vi vil også gerne takke Kvickly i Taastrup for frugt og juice til gymnasterne.
 
Endelig vil vi også gerne takke Jessica Souraniemi for at komme med RG-Shopen hele fra vejen fra Halmstad (Sverige) til Taastrup.
info@rgfriendsdenmark.dk - CVR 36142944