Nyheder » RG Friends Masters 2018
RG Friends Masters 2018 – et noget større format end sidste år

Weekenden den 3. - 4. november 2018 holdt RG Friends i samarbejde med TIK RG Friends Masters 2018. Med mere end 75 gymnaster fra 5 lande (Danmark, Holland, Norge, Sverige og Tyskland) og 13 forskellige klubber blev konkurrencen næste dobbelt så stor som sidste år! Det har krævet meget planlægning og forberedelse, men samlet set blev konkurrencen gennemført under rigtig fine rammer. 1000 tak for de positive tilbagemeldninger, dem er vi rigtig glade for.

Lørdag blev hallen gjort klar, mens der var træning og prøve på konkurrencegulvet fra kl. 13.00 – 20.30.

Søndag var konkurrencedag, der blev åbent med præsentation af fane og flag for de deltagende nationer. Ligesom sidste år var det et meget kompetent dommerbord med 4 FIG dommere ledet af danske FIG dommer Sofie Jørgensen fra TIK, der sørgede for kompetente og skarpe bedømmelser yes Tak til dommerne for deres arbejde under konkurrencen.

Det lykkedes Danmark med omkring 30 tilmeldte gymnaster at tage 5 medaljer. I Children vandt Milena Kovalenko fra Landskrona KvGF, Sverige foran Evita Karlin fra Ritmica RG Club, Holland og Victoria Belan fra SVNA-Hamburg, Tyskland. Bedste danske placering blev Helena R. Bjerregaard fra FG90 med en 5. plads.

I Pre-junior vandt Daniela Klaser fra SVNA-Hamburg, Tyskland foran Miranda Aarstad fra Landskrona KvGF og Melanie Christov fra Nevis RGK. Bedste danske placering blev Yasmin Neumann fra Ølstykke GF med en 9. plads.

I Junior 1 tog Alma Sofie Pedersen fra Ballerup GF guld med en meget flot karakter i anden serie. Hedvig Elg Appelros fra Nevis RGK tog sølv, mens Pernille Solberg Sivertsen fra Fana IL, Norge tog bronze. Næst bedste danske placering blev Lise Bacher fra Ølstykke GF med en 9. plads. Også i Junior 2 blev det til guld til Isabella Schultz fra Ballerup GF og sølv til Emilie Elgaard fra Hjerting IF, mens Emma Kulakova fra Njård RG, Norge tog bronze.  

I Seniorrækken vandt en meget dygtig Eir Helena Gimse fra Asker TF, Norge med konkurrencens højeste point og meget flotte karakter i anden og tredje serie. Marie Janzen fra SVNA-Hamburg, Tyskland tog sølv, mens Nicoline Sachmann fra TIK tog bronze. Næst bedste danske placering blev Josefie Elgaard fra Hjerting IF med en 4. plads. Endelig tog Nicoline guld i duo sammen med Agnes Elg Appelros fra Nevis RGK.


For flere af de yngste danske gymnaster var det deres første internationale konkurrence, og de fik alle en fin debut og en god start på den nye sæson. 

Konkurrencedagen blev afsluttet med præmieoverrækkelse med fine gaver og præmier til alle deltagerne. STOR tak til RG Friends sponsorer særligt SPARK by Pelote, CTI Print, Sømods Bolcher, Kvickly i Taastrup og Onmondo.


1000 tak til TIK for samarbejdet – en særlig tak til Betina Kock Hansen og Sofie Jørgensen.

Endelig og ikke mindst en STOR tak til alle frivillige hjælpere både ved indgangen, linjerne, beregnerbordet og musikbordet, men også til klubber og gymnaster, der hjælp med rulning af tæpper og oprydning efter konkurrencen. Jeres hjælp har stor betydning for at det hele kan lade sig gøre smiley

Vi glæder os til næste år og håber at se alle igen.


Se resultaterne fra konkurrencen 
her
23.11.2018
Opdateret 18.12.2018
info@rgfriendsdenmark.dk - CVR 36142944