Nyheder » Master Class en super oplevelse
Master Class med ungarske Dóra Vass

Denne weekend holdt RG Friends i samarbejde med TIK Master Class med ungarske Dóra Vass for 16 RSG gymnaster. Det blev udover en super Master Class et bekendtskab med ikke bare en meget dygtig træner, men med en spændende person.
Dóra Vass meget mere end en topgymnast

Dóra Vass har en lang gymnastikkarriere bag sig, men hun er meget mere end en tidligere topgymnast. Hun er en spændende person, der har meget at fortælle. Hun er født efter murens fald, hvor Rusland slap sit greb om lande som Ungarn og Bulgarien. Dóra er ud af en familie, der har været og er meget bevidst om demokrati og rettigheder, samtidig har hun trænet og boet i lande som Rusland, Aserbajdsjan og Ukraine. Hun har oplevet magten og rigdommens betydning for træningsmiljøer, men også træningsmiljøer uden et økonomisk grundlag. Op til test-eventen forud for OL i Rio 2016 trænede hun i Ukraine, hvor der ikke var økonomi til at varme træningshallen ordentlig op. Hun er nære venner med topgymnaster, men har også oplevet topgymnaster, der glemmer taknemmelighed, ydmyghed og gensidig respekt.

Dóra Vass’ forældre har støttet hende hele vejen, men stillet som betingelse, at hun fik en uddannelse. Dóra har derfor gennemført gymnasiet og læst økonomi på universitet. Da Dóra indstillede sin gymnastikkarriere, valgte hun at arbejde som økonom. Men det varede kun et år, inden hun vendte tilbage til sin passion, men denne gang som træner suppleret med en et-årig RSG træneruddannelse.

Når man kommer til København for første gang har Dóra Vass helt naturligt sat sig ind i Danmarks historie, herunder at København har en meget lang histore. Som et af de første spørgsmål vil hun gerne høre, hvordan vi i dag har det med svenskerne efter at have været i krig med Sverige flere gange og mistet Skåne mm til Sverige. Hun funderer også over Tysklands lange besættelse af Danmark under anden verdens krig, og betydningen af at Rusland befriede Ungarn og ikke England (de allierede styrker), der befriede Danmark. 


Dóra Vass en topgymnast

Dóra Vass har 38 nationale mesterskaber bag sig. Hun har repræsenteret Ungarn ved EM og VM flere gange. Dóra har herudover deltaget i et utal af internationale konkurrencer, også Miss Valentine, hvor hun i 2016 blev kåret til Miss Valentine. Men det lykkedes desværre ikke for Dóra at kvalificere sig til OL hverken til OL i London 2012 eller i Rio 2016. Skuffelsen efter testkonkurrencen til OL i Rio 2016 betød, at Dóra valgte at indstille sin aktive karriere. Dóra er altså en meget erfarne gymnast med en lang international karriere bag sig. Dóra er i dag landstræner for det filippinske landshold, hvor målet er at få medaljer ved det Central Asiatiske Mesterskab, der udover Filippinerne blandt andet omfatter Thailand, Malaysia og Indonesien, og som til dels kan sammenlignes med Nordisk Mesterskab.

 

Master Class i Taastup

Første dag af weekendens Master Class foregik i hallen på Torstrup Skole, mens anden dag foregik i Taastrup Idræts Center. Efter en kort præsentation af Dóra Vass og de deltagende gymnaster viste Dóra sine kvalifikationer som træner. Første modul bestod af opvarmning og grundtræning, der var både grundig, hård, varieret og inspirerende. Meget at lade sig inspirere af og tage med sig til den daglige træning. Andet modul blev indledt med en kort opvarmning og grundtræning, inden Dóra tog deltagerne gennem en spændende redskabstræning med alle fire redskaber og med mange inspirerende AD’er. Første dag sluttede med en hyggelig fælles middag på cafe i Taastrup.

Anden dag stod i seriernes tegn, men blev indledt med opvarmning og grundtræning. Herefter blev der arbejdet med serier, hvor Dóra kom med konstruktive kommentarer og gode råd. Spændende at følge hendes arbejde med og kommentarer til gymnasterne. Alle gymnaster havde mulighed for at køre to serie, mens gymnaster udtaget til Nordisk Mesterskab havde mulighed for at køre yderligere to serier.  Programkørning stiller store krav til gymnasters selvstændighed og fokus. For nogle var det lettere at holde motivationen og koncentrationen, mens det var for andre var lidt svære, men der var god mulighed for at lade sig inspirere af de andre gymnaster. Inden et foto-shoot med Dóra og gymnaster - både i grupper og individuelt - blev dagen afsluttet med endnu en redskabstræning og AD’er smiley

Tak til TIK for samarbejdet der gør sådanne aktiviteter mulige. Og en stor tak til Dóra Vass for at give danske RSG gymnaster mulighed for at prøve at træne og arbejde med en så erfaren og spændende træner heart

 
17.02.2018
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
info@rgfriendsdenmark.dk - CVR 36142944