Juniorholdet:
Isabella Vejby Schultz. Isabella er 14 år og går i 8. klasse på Thomasskolen i Skovlunde. Hun har gået til RSG (og Grand Prix) og deltaget i konkurrencer, siden hun var 7 år. Hun har været en del af det danske landshold siden 2014/2015 og deltaget i mange internationale konkurrencer og repræsenterede Danmark ved NM i 2016, hvor hun blev bedste danske junior. Isabella glæder sig rigtig meget til at genopleve stemningen! Det var super fedt, at der var så mange tilskuer, så det håber hun, at der er igen i år.
Joline Steinhoff. Joline er også 14 år og går i 1. g på den fransk skole på Frederiksberg, da hun har frank/tysk nationalitet. Joline begyndte til RSG i Tyskland, inden familien flyttede til Danmark, men har dyrket RSG i Danmark siden 2012/2013. Hun har været en del af det danske landshold siden 2014/2015 og deltaget i flere internationale konkurrencer og repræsenterede Danmark ved NM i 2016, hvor hun fik en finaleplads i tøndebånd.
Emilie Elgaard Kristensen. Emilie er også 14 år og går i 8. klasse i Hjerting. Emilie har gået til rytmisk gymnastik, siden hun var lille, og deltaget i RSG konkurrencer siden 2010/2011. Ligesom de andre juniorer har Emilie været en del af det dansk landshold siden 2014/2015 og deltaget i flere internationale konkurrencer og repræsenterede Danmark ved NM i 2016.
Alma Sofie Pedersen. Alma er 12 år og går i 6. klasse på Lærkeskolen i Stenløse. Hun er holdets yngste deltager og begyndte til rytmisk gymnastik, da hun var 5 år. Alma har deltaget i RSG konkurrencer siden 2013/2014. Hun kom på landsholdet i 2016/2017. Det er Almas første NM, men hun har allerede deltaget i enkelte internationale konkurrencer. Alma glæder sig til det hele! At opleve stemning, være på gulvet mm.
Seniorholdet:
Nicoline Sachmann. Nicoline er 20 år, blev student i sommers og er tilbage i Danmark efter et semester i Norge, hvor hun har læst engelsk og norsk litteratur på Oslo Universitet og trænet i Asker. Nicoline begyndte til rytmisk gymnastik i 2008/2009 og har deltaget i RSG konkurrencer siden 2009/2010. Hun blev en del af landsholdet i 2013/2014. Hun har deltaget i flere internationale konkurrencer og repræsenterede Danmark ved VM i 2015, NM i 2016 og EM og VM i 2017. Nicoline glæder sig til at repræsentere Danmark igen og kører sine serier.
Josefie Elgaard Kristensen. Josefie er 15 år og går i 9. klasse i Hjerting og skal efter sommerferien begynde i gymnasiet. Josefie, der er førsteårs senior, begyndte til rytmisk gymnastik, da hun var lille, og har deltaget i RSG konkurrencer siden 2009/2010. Hun har været en del af det danske landshold siden 2014/2015. Josefie har deltage i flere internationale konkurrencer og repræsenterede Danmark ved NM i 2016 som junior, hvor hun fik en finale plads i køller.
Jessica Olsen. Jessica er 19 år, blev student i sommers og læser engelsk på Københavns Universitet. Hun er den mest erfarne gymnast og gået til rytmisk gymnastik, siden hun var lille. Hun har deltaget i RSG konkurrencer siden 2006/2007 og har også deltaget mange internationale konkurrencer og deltaget i NM i 2012 i Sverige som junior, 2014 i Finland og senest i 2016 i Taastrup. Hun har været en del af landsholdet i mange år, men hun har i denne sæson valgt landsholdet fra. Jessica skal til NM i Asker køre tøndebånd og køller.
Maja Lereim. Maja er 17 år og går i 2. g på Asker Videregående Skole (gymnasium). Hun bor og træner til daglig i Asker i Norge, hvor hun begyndte i 2007. Maja er dansk statsborger og har været medlem af TIK i flere år, ligesom hun tidligere har været en del af det danske landshold og repræsenterede Danmark ved NM i 2014 i Finland, hvor hun blev bedste danske junior. Maja skal til NM i Asker køre bold og køller, og hun glæder sig til at se de bedste gymnaster i Norden.
Stephanie Paulsen. Stephanie er 21 år og læser efter sin HF-eksamen erhvervsøkonomi, HA. Stephanie er - ligesom Jessica - en af de gymnaster, der har været med længst og har gået til rytmisk gymnastik, siden hun var lille. Hun har deltaget i RSG konkurrencer siden 2006/2007. Hun har tidligere været en del af landsholdet og er i denne sæson igen en del af landsholdet. Hun repræsenterede Danmark ved NM i 2010 i Norge som junior. Stephanie skal til NM i Asker køre tøndebånd og vimpel.
Grupper:
Herudover er Øbros fem-mandsgruppe, der består af Eva Halkier, Laura Bang, Martha Ryom, Mathilde Hjort og Stephanie Paulsen, udtaget til at repræsentere Danmark. De viste deres serier for første gang til Jyske Bank Pokalen.
Desværre blev der ikke udtaget nogle junior- eller seniorduo/demi. RG Friends håber, at klubber og gymnaster fremadrettet vil satse på denne kategori, så Danmark kan blive repræsenteret i både junior- og seniorduo/demi ved NM i 2010 i Sverige.
De sidste forberedelser er i fuld gang:
Flere af gymnasterne deltager på RG Friends’ Master Class med Dóra Vass. Herefter tager Isabella, Emilie og Josefie til Moskva, hvor juniorerne deltager i Youth Olympic Games Qualification, mens Josefie deltager i Moscow Grand Prix. Alma, Joline og Nicoline tager til Miss Valentine, hvor de stiller op i hhv. FIG junior og FIG senior. De øvrige gymnaster og Øbros seniorgruppe vil kunne opleves til TIK Pokalen, der bliver den sidste nationale konkurrence inden afrejsen til NM. Forberedelserne afsluttes med en træningssamling weekenden inden NM og afrejsen til Norge.
Vi ønsker de danske gymnaster, deres trænere og landstræner Alua Bekturova held og lykke og håber, at de kan vise, at dansk RSG fortsat er i udvikling! Go Danmark!
27.01.2018
|