RG Friends - RG Academy Frederikeriksberg
Vi er en forening, der værdsætter og forventer ordentlig uddannelse, når man skal træne børn og unge og undervise i rytmisk gymnastik. Vi er også en foreningen, der vil skabe en kultur, hvor børn lærer at give plads til hinanden og vise gensidig respekt gennem glæden ved træning og andre aktiviteter.
Rytmisk gymnastik (også kaldet rytmisk sportsgymnastik) er en olympisk disciplin, hvor der arbejdes med fire håndredskaber; tøndebånd, bold, køller, og vimpel. Rytmisk gymnastik kombinerer elementer fra gymnastik, ballet, dans og kræver smidighed, koordination, styrke og elegance. Afdelingens mål er at give børn disse grundlæggende kvaliteter, som ikke kun er vigtige for rytmisk gymnastik, men også videre i livet.
Vision
Foreningens version er at udvikle gymnaster, der besidder grundlæggende gymnastiske færdigheder, der ikke kun kan bruges i gymnastikken, men også videre ud i livet. Det er også foreningens vision at medvirke til, at en gymnast opnår sit fulde potentiale inden for rytmisk gymnastik.
Mission
Foreningens mission er:
- At udvikle den enkelte gymnast til deres fulde potentiale både sportsligt, personligt og socialt
- At give den enkelte gymnast færdigheder de behøver for at tage rytmisk gymnastik til dér, hvor de drømmer om det er på forenings-, nationalt eller internationalt niveau
- At styrke den enkelte gymnasts selvtillid gennem en passion for rytmisk gymnastik
- At lære gensidig respekt og disciplin gennem rytmisk gymnastik.
- Skabe glæde og sammenhold i foreningen på tvær af alder og hold
Kultur
Foreningens kultur bygger på 3 værdier; engagement, glæde og kvalitet. Disse værdier er vigtige for vores forening for at sikre, at alle handler og agere efter de samme “spille regler”. Disse værdier skal være med til at skabe sammenhold og samhørighed på tværs af forening. De skal også være med til at sikre en kontinuerlig og ansvarlig udvikling, ligesom de skal sikre, at foreningen er et rart sted at være for alle. Alle forenings medlemmer, trænere og frivillige skal efterleve disse værdier til bedste evne.
I foreningen er vi alle forpligtede over for hinanden; trænere, gymnaster og frivillige. Vi viser engagement gennem gensidig respekt, konstruktiv dialog og en positiv indstilling. Det betyder, at vi altid hilser på hinanden, vi kommer til tiden, og vi er forberedte. Det betyder også, at vi arbejder med konstruktive tilbagemeldinger og kritik, med en positiv hensigt for at skabe bedre udvikling og resultater. Vi er hårdtarbejdende og målrettet. Vi hepper altid på hinanden og støtter hinanden både under træning og konkurrence og både i og uden for hallen.
Gennem passion for rytmisk gymnastik ønsker vi at skabe et glædesfyldt, positivt og omsorgsfuldt miljø. Glæde er en forudsætning for kontinuerlig udvikling og forbedringer. Vi vil skabe glæde ved at fejre vores kammeraters/hinandens præstationer og hårde arbejde. Vi husker at takke hinanden og rose hinanden. Vi husker også at gøre plads til og dele ud af hverdagens små historier og erfaringer, ligesom vi støtter hinanden, når vi oplever modgang og har det svært.
I foreningen har vi fokus på mange forskellige aspekter af kvalitet. Vi tilbyder træning af høj kvalitet inden for rytmisk gymnastik for at give et stærkt gymnastisk fundament. I vores træning prioriteres kvalitet over kvantitet. Det er både gældende for trænerne, men også for gymnasterne. Rytmisk gymnastik er en meget krævende sport, derfor er korrekt teknik vigtig både for at mestre elementer, men også for at undgå skader. Vores forening har og arbejder som udgangspunkt kun med trænere, der har en godkendt træneruddannelse. F.eks GymDanmarks Gym Træner 1 uddannelse.
RG Friends - RG Academy Frederiksberg
|